Destinationsselskaber herhjemme og ude i verden søger nyt fodfæste. De står over for nye krav, fordi ændringer i teknologi og marked medfører et grundlæggende skift i destinationsselskabernes rolle.
For at sikre, at de danske destinationsselskaber er rustet til at gribe det fremtidige arbejde med destinationsudvikling professionelt an, har vi i Danske Destinationer formuleret et ambitiøst, fremtidigt ledelsesgrundlag for de danske destinationsselskaber. Ledelsesgrundlaget er en fælles faglig standard, en ledetråd for fremtidig udvikling og et bud på opgaveporteføljen for fremtidens destinationsselskaber.
Danske Destinationers medlemmer er blandt den danske turismeindustris absolutte sværvægtere. Tilsammen står medlemmerne for 71% af den samlede turismeomsætning og det samlede antal overnatninger i Danmark.